Viser opslag med etiketten forår. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten forår. Vis alle opslag

lørdag den 29. marts 2014

Siddepladser i haven

Det dufter af forår, og solen varmer for alvor vores kroppe i dag :D Haven skriger på at blive forvandlet til den mest eventyrlige eventyrs have. Mens det måned for måned sker, vil vi også kunne nyde vores have, nu når vi endelig har fået en for os selv ;D Derfor skal der inden længe købes havemøbler, og det er en svær beslutning. Et bord bænkesæt er lig med IDYLL i mit hoved, men let´s face it man sidder elendigt på dem, derfor må vi tænke i andre baner.

Det er faktisk rigtig besværligt at finde de RIGTIGE havemøbler mest af alt, fordi jeg er vanskelig. Jeg bryder mig ikke om de klassiske havemøbler. Jeg er personligt selv HELT vild med Danelines teak bord og stole, desværre kan C ikke enes med stolene, han synes, at de vildt grimme. 
Hvad gør vi så med stole?? Jeg har været ude i at købe brugte træstole i forskellige designs og så sende dem til en autolakerer, en ide jeg stadigvæk er lidt forelsket i. Men vi ender nok med den lette løsning og så købe de smukke fletstole fra Ikea.
Som sagt er det kun stolene fra Daneline C ikke lide, så bordet er en god kandidat til at blive vores kommende havebord. Teak bordet kæmper dog mod et hjemmelavet træbord med hvide bordbukke fra HAY. Det kunne altså være flot og så med et par stube til.  

Hvis vi, som jeg tror, er dovne, ender det med nedenstående til vores lille lækre have. Men det er også vildt lækkert. 
Daneline Teak bord til 6995 kroner // Ikea fletstol til 325 kroner // Ikea tæppe til 79 kroner // Ikea lænestol til 349 kroner // Ikea bakkebord til 249 kroner // Idemøbler loungestol til 599 kroner
Hvad skal I/har I i jeres have?? Måske jeg kunne blive lidt inspireret :D

søndag den 23. marts 2014

It's Idyll

Endnu en weekend er tæt på sin afslutning. Vi har haft en weekend fuldt book op med afslapning og hygge, hvilket har været tiltrængt. Ofelia nyder VIRKELIG villavejens fordele og foråret. Næste uge skal kontoret have en tur med en tapet og maling.
Her er et par idylliske billeder af weekendens idyl.

Er du med mor?

ELSKER den her sandkasse <3



Annabell sover middagslur

Ude og lufte baby Annabell

Weekendens vejr

Ofelia beundrer kunsten på sygehuset efter at have besøgt oldefar.



I morgen vil jeg viser jer et par glimt af vores soveværelse samt et par ønsker dertil.

mandag den 17. marts 2014

Til de kolde og våde forårsdage

Wheat termobukser 179 kroner // Wheat termojakke 249 kroner //Bisgaard gummistøvler 279,95 kroner // Stella McCartney regnjakke 100 Euro



Termotøj
Det er underligt, at ingen andre mærker har overvejet at lave et sæt termotøj i sarte og lækre farver. Der er intet at tage fejl af, jeg er HELT solgt til det pæne termosæt fra Wheat. Musen SKAL bare eje det, om jeg så skal køre til den anden ende af landet for at få fingrene i det. Jeg kunne have undgået det, hvis jeg bare slog til for 2 uger siden, men nej jeg skulle lige overveje det en ekstra gang. Kender du et sted, hvor jeg kan få begge dele i størrelse 2 år??

Regntøj
Planen er, at musen skal have denne smukke jakke fra Stella McCartney, som er vandtæt, samt et sæt ensfarvet regntøj i gråt eller sort. Jeg er helt vild med mønstret og snittet i McCartney-jakken. Jeg er 110 % sikker på, at musen vil ELSKE regnjakken mere end moren. Hvad synes I??

Gummistøvler - jeg synes, at Bisgaards leopardmønstret gummistøvler er mega fede, men når alt kommer til alt siger fornuften, at et par gennemfarvet grå gummistøvler vil passe bedst ind i musens garderobe. Hvis musen kunne passe Hunter var det nok endt med sådan et par. 

  

torsdag den 13. marts 2014

It´s Idyll

Onsdagen i al sin idyl vist i billeder. Jeg valgte i går at hente musen tidligt fra dagpleje, så hun kunne tage luren herhjemme, på en eller måde giver det bare mere tid til hygge. Vi hyggede hele eftermiddagen med bål, skum fiduser, snobrød og med at lave aftenmad - italiensk pizza :D 
Bålhygge 


Dejlige smil, med dejlig rød næse :D

Min lille grinebidder


Jeg hjælper dig lige med at slukke bålet mor

onsdag den 12. marts 2014

Iskaffe

Det gode vejr er kommet til Danmark, hvilket betyder, at det er tid til kolde drikke. Jeg har en MEGET stor last som hedder iskaffe. Det ikke kun om sommeren jeg nyder godt af iskaffe, men det er nu mest fordi, jeg endnu ikke kan lide varm kaffe og så fordi det smager så pokkers godt. C kan ikke lide den, men jeg kan ikke have den i fred for musen, derfor har jeg også lavet en koffeinfri kaffeessens til hende.

Opskriften til din hjemmelavede iskaffe!! - PAS PÅ den er vanedannede.

      
Du skal bruge 4 grundingredienser og jeg er SIKKER på, at du har alt.
- Kaffe
- Vand (og isterninger)
- Sukker
- Mælk


Først tager du 2,5 dl sukker og smelter til det er helt lysebrunt, samtidig koger du 2,5 dl vand. Når sukkeren er smeltet tilsættes den næsten kogende vand. PAS PÅ det kan sprøjte!!! Denne masse koges i cirka 10 minutter, hvor den gerne skal være reduceret til det halve - altså 2,5 dl. 
Du har nu karamelsirup. Siruppen bør opbevares i en lufttæt beholder. Jeg bruger en lille patentflaske (lige nu kan du købe nogle ved Søstrene Grene) 



Nu skal kaffeessens brygges. Du tager 130 gram god kaffe og blander med 1 L kogende vand. Den blanding sættes i køleskabet, hvor den skal trække omkring 10 timer. (GAAAAB, har du lyst til iskaffe NU, kan bruge instant kaffe, hvor du bruger 3 sspk vand blandet op med den angivet mængde pulver for 1/2 kop kaffe.) 
10 timer senere sies kaffeessensen.  Og nu kan du lave din iskaffe.




Først tager du 2-3 sspk. af din kaffeessens og blander med en god sspk. karamelsirup. Herefter skummer du 1,5 dl mælk, som blandes med det andet. Tip - Har du ikke en mælkeskumme kan du til nød piske mælk. Afslutningsvis køles iskaffen med et par isterninger.
Smag iskaffen til er den for sød tilføjer du lidt mere kaffeessens, er den for bitter kommer du bare mere karamelsirup i.



Du kan nu sætte dig ud og nyder iskaffen i det gode vejr. Jeg nyder helst iskaffen gennem et sugerør.

VELBEKOMME!!




p.s. jeg laver gerne dobbelt portion, da den ellers er alt for hurtig væk. 

søndag den 2. juni 2013

Den sidste forårsdag anno 2013

I fredags stod den på idyl i haven, og på en lækker gåtur i parkerne i byen sammen med min søster og svoger og selvfølgelig min skønne forlovede og vores dejlige datter.