onsdag den 7. maj 2014

Turn back to Tuesday - Dræn

Divaen er sendt af sted og gårsdagens begivenhed bliver nu sat på replay. 
Jeg tog af sted igår morges med en klar forstilling om, at jeg ville sidde og tude ude i venteværelset - måske fordi alle havde påmindet mig om, hvor ubehageligt det så ud, når børnene fald i søvn, og hvor dybt ulykkelige de ville være, når de vågnede af deres narkoseros. Da vi kom op til ørelægen, blev vi mødt af grædende børn og nervøse forældre - det gjorde ikke ligefrem noget positivt ved mine forventninger. Men vores seje diva lod sig ikke mærke af stemningen, men tog istedet hurtigt plads ved legebordet og Pippi Langstrømpe puslespillet. Grædende børn kom ud fra "opvågningen" og nye forældre og børn kom ind. Efter 15 minutters forældretortur, blev det divaens tur til at få lagt dræn i begge ører. Da vi nærmede os det klassiske øretjekrum, som i dagens anledning var lavet om til en operationsstue, begyndte Ofelia at græde. Dette er bestemt ikke noget nyt, hun har ved alle undersøgelserne benyttet sig af Rip, Rap og Rups plan B - skrig, gråd, spark og slag - INGEN skal rører ved hendes ører!!!! 
Nu kom øjeblikket alle har talt om. Måske jeg er kold, men ærlig talt synes jeg ikke, at det var så slemt - Nej det var ikke sjovt og Ofelia var også dybt hysterisk, da narkosemasken kom for næse og mund. Men det tog maksimum 1 minut og så sov hun. Jeg kiggede heller ikke hende i øjnene de sidste 20 sekunder, istedet sad vi kind-mod-kind, mens jeg beroligende snakkede til hende. 
Vi nåede stortset kun ud af rummet, førend vi blev kaldt ind på "opvågningen". 5 minutter efter vågnede divaen af sin narkoseros - uden gråd!! Jeg er i chok!! og heldigvis på den positive måde. Udover hendes balance de første par timer efter narkosen var hun total frisk. Legende, smilende, glad og en lille bandit, som hun plejer at være. 
og der er allerede kommet noget positivt ud af drænene - et ord: "ANDREA" - med 110 % korrekt udtalelse. Jeg er så STOLT og IMPONERET <3 <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

I LOVE comments <3