Når man er bange for at blive voksen!!

Jeg er BANGE for at blive voksen!!! Voksne mister deres fantasi og evnen til at pjatte og lege!! Jeg er voksen, når der er behov for det!! MEN, resten af tiden er jeg et stort legebarn :D 

Jeg har altid haft lyst til at løbe væk hver gang, der er sket noget i mit liv, som har gjort mig mere voksen...

- Da vi fandt en dyre, bedre og flottere lejlighed, havde jeg allermest lyst til at flytte hjem til min mor. Tænk at man ikke længere skulle bo i en lille to værelses, men faktisk have et hjem.

- Da jeg valgte min uddannelse, var det egentlig mere en hovsa løsning. Jeg regnede egentlig med at jeg ville droppe ud. Men i dag er jeg glad for mit valg af uddannelse, og glæder mig vildt til at komme ud og afprøve min viden. Men en voksen overvejelse lå der ikke bag den gang. 

- Da vi skulle købe bil, havde jeg lyst til at løbe skrigende væk. Tænk nu skal man til at betale faste afdrag, tage bilen på værksted og betale diverse afgifter til staten. ARRRGGG!!! 

- Da jeg/vi blev gravid, havde jeg lyst til at gå i byen og ter mig tosset (hvilket jeg selvfølgelig IKKE gjorde), og det var på trods af, at Ofelia var planlagt, og havde været ønsket længe. 

- Og nu hvor vi har sagt vores lejlighed op, er jeg vildt bange for at skal ud at købe et hus. For så er man da først helt bundet!! Overvejer helt seriøst at finde en ny lejlighed - Undsvagt - I know!!

Selvom alle tingene hører et voksent liv til, vil jeg våge at påstå jeg endnu ikke er rigtig voksen.. Måske jeg hellere aldrig bliver voksen?? Og hvad er en voksen egentlig??? For ja på mange måder er jeg VOKSEN om jeg vil det eller ej.. 

// I don't want to grow up. Adults doesn't have the ability to play. I'm an adult, but I do everything to be like a child - curious and playful, but only when I'm not expected to react as an adult.