Når virkeligheden bliver sort

For et par måneder siden skrev jeg et lille kort indlæg om smerte, og nu er tiden til at fortælle om min smerte. 

MIN ELSKEDE farfar har fået kræft - igen!!! Det er godt et år siden, at han blev opereret første gang, da fandt lægerne kræft i spiserøret, og kort tid efter operation blev han erklæret fri for kræft. Men der gik kun et halvt år før min farfar kunne mærke, at der er/var noget galt igen, men lægen slog det hen, og sagde at han blot skulle hvile sig noget mere.. Min farfar var ved lægen en del gange med problemer som at have svært ved at holde mad i sig og smerter i forbindelse med indtagelse af føde, men igen slog lægen det hen. Indtil han i midten/slutningen af juni tog til lægen sammen med min farmor. Få timer efter dette besøg væltede min verden!!

MIN farfar og farmor fik beskeden "Det er sandsynligvis kræften der er tilbage". 2 døgn efter får min farfar konstateret kræft i leveren, mavesækken og tarmene. - Tusinde følelser vender sig i mig, og jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal føle. Jeg er GAL som bare pokker, hvorfor gjorde de ikke noget for et halvt år siden, da han første gang kom til lægen!! Forvirret og fortvivlet, fordi hvad skal der nu ske med min farmor - og ikke mindst hvad vil de gøre for min farfar.. Såret fordi GUD har besluttet, at han skulle rammes af kræft IGEN, og ikke mindst er jeg BANGE for, at jeg nu skal miste MIN gudeskønne farfar. 

De beslutter sig for at han skal tage på, og så derefter kan han få kemo. 

Min farfar og farmor havde guldbryllup den 13 juli, de havde planlagt den helt store fest!! - en fest min farmor havde gået og forbedret i et år. Det skulle have været en glædelig tid i stedet blev festen aflyst grundet min farfars sygdom. 

Kort tid efter guldbrylluppet blev min farfar udskrevet, han kom hjem og han havde kun en ting han skulle nemlig spise, spise og atter spise -Så han kan/kunne blive fedet lidt op til kemoen. Desværre gik det ikke som lægerne og vi andre havde håbet, min farfar bliver ved med at tabe sig, og i torsdags blev han indlagt igen. Fredag morgen blev han opereret, så han bedre kan fordøje maden. Og i dag har de holdt møde om ham!!! :'( 

- og det gør ondt at sige, men MIN farfar kommer aldrig hjem igen. Han bliver aldrig min friske, sunde og RASKE farfar igen. Han skal på hospice.......

Hvad skal jeg gøre, når min farfar ikke er der mere!! Hvem skal så være den friske oldefar for Ofelia?? Og skal min farfar VIRKELIG ikke være der til at se Feamusen vokse op?? Og skal han ikke med til mit Bryllup?!!! 

-Der er så mange tanker, som bare flyver rundt i hovedet på mig!!! OG ALLE sammen slår mig total ud. 

Min himmel med lyserøde skyer er blevet SORT.